tirsdag den 1. februar 2011

Må lære at lytte til kroppen

Torsdag 27. januar uge 4

"Du skal bare koncentrere dig om svømning Lene" på det her tidspunkt sagde en erfaren Ironman til mig i weekenden. Som sagt så gjort, så de sidste 3 ud af 4 morgener har jeg morgenfrisk mødt op i den lille svømmehal, der hører til ungernes skole. Min præstation svinger noget. Bedst som jeg synes der er lidt fremgang at spore, så siger den deltagende livredder "Ned med nakken". Det er ikke så få ting jeg skal koordinere. Den dygtige svømmepige Ditte giver også tålmodigt gode råd fra sidelinien. "Du ligger lidt tungt i vandet", prøv at bruge benene lidt mere. Yderligere giver hun mig nogle gode "billeder" din arm skal komme op som en hajfinne og fingrene skal ligesom gå frem på vandet. I guder hvor jeg prøver,  men der er så meget der skal koordineres, jeg kommer aldrig til at svømme 3,8 km crawl.

I dag har jeg fri kl. 17.30. Jeg er ved at dø af sult, så jeg er tæt på at køre hjem for at spise i stedet for at træne. Det går bare ikke, jeg har jo planlagt at skiftevis løbe og cykle hver anden dag i denne uge, så jeg hopper op på den indendørs jernhest endnu engang og spinner 1 time intervaltræning. Bella var som sædvanlig i trim og træner som altid helt vildt. Sikke en energi den pige har.

Søndag 30. januar

Sikke en morgen, solen skinner og man kunne næsten forledes til at tænke, at det snart må være forår, hvis det altså ikke var for kulden. Jeg løber en tur på 11 km, har nu løbet med nye indlæg  det meste af ugen og bilder mig faktisk ind at det går lidt bedre med hælen nu. Jeg har ikke nær så ondt, når jeg bliver kold.

Denne weekend har jeg været i Gudhjem svømmehal, hvor bassinet er 25 m. og svømmet 50 min både lørdag og søndag,  hvilket også var mit mål. Jeg skulle træne helt vildt denne weekend, hvor ungerne selv var væk til hver deres sport. Det var nær ikke blevet sådan, fordi jeg fredag nærmest fik influenza lignende symptomer. Jeg havde ondt i hele kroppen og feber og følte det som om jeg var kørt over af en damptromle.Fuldstændig desillusioneret gik jeg i seng med 2 pinex og sov tungt til næste morgen. Tror det var min krop der signalerede, at nu skulle der ro på et øjeblik. Jeg må nok lære at lytte til min krops små signaler de næste mange mdr., hvor jeg jo presser min krop mere og mere for hver uge.