Når jeg fortæller andre mennesker, hvad det er for et projekt jeg har gang i, er der flere gange blevet sagt at det er et meget egoistisk forehavende.
Det har jeg så filosoferet lidt over og bl.a. talt med min sammensvorne og fantastiske træningsmakker om.
Bella får egentlig sagt de vise ord, der gør at jeg vil gøre ovenstående postulat om egoisme til skamme.
Vi er alle egoistiske og fraværende bare på hver vores måde. Det være sig når man sover på sofaen, sidder foran computeren i flere timer, læser i en god bog, arbejder i haven tager til ex. fodboldtræning flere gange om ugen og efterfølgende kampe. Fordi vi vælger noget anderledes og ekstremt er det ikke en skid mere egoistisk!!! Så blev det sat på plads.
Venner kommer vel igen ?
Jeg vil dog medgive, at vi for vores del for en periode i vores liv ikke får set venner og familie så meget som vi plejer. Men efter d.14 august er vi jo igen mere nærværende, selvom vi begge med et grin kan sige, når vi engang skal til Hawai og lave den ultimative Ironman. Vi er begge blevet lidt hooked på denne form for træning. Jeg tror også, at den kombination med de 3 forskellige discipliner er mindre belastende, da man bruger forskellige muskelgrupper. Det behøver jo måske ikke være så ektremt.
Livet fortsætter jo alligevel
Det siger jo sig selv, at det bliver til mange timer på landevejene, når man skal ende ud i at skulle kunne cykle 180 km. På mange af disse cykelture har jeg selskab af Bella som er blevet en god veninde. Det er ikke småting man kan få vendt på en tur øen rundt. Børn, arbejde, økonomi, mad og træningsplanlægning og frustrationer over skader.
Vi synger ikke på sidste vers...endnu
Nattergalen som jo lige nu synger det bedste den har lært er også blevet en del vores cykelture. Den sidder rigtig mange steder øen rundt og Bella er nu introduceret i dens sang og liv. Nattergalen synger til sankt hans, men vores træning fortsætter jo noget endnu, vi fortsætter ufortrødent. Det handler om vilje og mentalt er vi stærke selvom kroppen ind imellem er træt og medtaget.
søndag den 5. juni 2011
Lang tid siden sidst
Det er altså ikke, fordi der ikke er sket noget, jeg ikke har skrevet på snart 2 mdr. tværtimod!!!
Svømning der før var noget der bare skulle overståes er nu blevet en fornøjelse. De gamle Ironmen sagde jo alle " bare vent på et tidspunkt får du en oplevelse af at kunne blive ved." Det ventede jeg tålmodigt på og pludselig en tirsdag eftermiddag til svømning gik det hele op i en højere enhed.
Jeg opdagede, at jeg ikke længere tænkte over arme, ben og vejrtrækning. Det er lidt at sammenligne med den følelse jeg kan huske, når jeg ramte tennisbolden helt korrekt. Eller når jeg fik placeret badmintonbolden præcis der hvor jeg ville have den hen. Jeg tænker, at det er en følelse andre sportsfolk kender, det være sig al anden idræt.
De første 2500 meter er nået
Det lykkedes mig den tirsdag eftermiddag at tilbagelægge 100 baner uden større besvær. Jeg kunne slet ikke få armene ned og gav 100 baners kage på job.
Ovenstående har været en kæmpe sejr og forstærket mig i troen på at jeg gennemfører d. 14 august. Da svømning så absolut var den disciplin jeg frygtede mest. Til gengæld har jeg haft noget af en nedtur med løb, som jo var den disciplin, jeg havde mest erfaring i af de 3, spændt ben for mig i mine forberedelser.
Hælen driller stadigvæk
Det viser sig, at jeg har løbet på en hælspore siden september måned og dertil fået følgeskade i form af overbelastning af hele trædepuden. Jeg trænede jo bare ufortrødent, da det jo kun gjorde ondt efter løbetræning og ikke mens jeg løb.
Jeg har måttet ty til div. former for behandling bl.a. akupunktur, blokade og antiinflammatorisk medicin. Løberiet har så været lagt på hylden i næsten 1 ½ mdr. Jeg har til gengæld svømmet og cyklet som en gal for at holde konditionen i top. Det er blevet til mange km på de bornholmske landeveje incl. intervaltræning. Ligeledes har svømmehallen været besøgt flittigt og jeg har lugtet fælt af klor. Jeg havde aldrig troet at interval svømmetræning ville blive en del af mit program, men sådan er det blevet.
Og nu går det så langsomt fremad igen
Nu er jeg så småt startet op med små ture på mellem 6 og 8 km. Jeg har af en dygtig fys. fået vist hvordan man kan tape hælen, det virker rigtig godt. På et tidspunkt var jeg så desperat at jeg power walkede og tog tid i tilfælde af, at jeg ikke kom til at løbe igen. Trimcenteret blev igen en del af min hverdag, da crosstraineren jo kunne være et ok supplement. Jeg belastede jo ikke hælen i samme omfang. Det går fremad og jeg forcerer ikke. Har nu lært lektien og stopper op før skaden bliver for omfattende.
Svømning der før var noget der bare skulle overståes er nu blevet en fornøjelse. De gamle Ironmen sagde jo alle " bare vent på et tidspunkt får du en oplevelse af at kunne blive ved." Det ventede jeg tålmodigt på og pludselig en tirsdag eftermiddag til svømning gik det hele op i en højere enhed.
Jeg opdagede, at jeg ikke længere tænkte over arme, ben og vejrtrækning. Det er lidt at sammenligne med den følelse jeg kan huske, når jeg ramte tennisbolden helt korrekt. Eller når jeg fik placeret badmintonbolden præcis der hvor jeg ville have den hen. Jeg tænker, at det er en følelse andre sportsfolk kender, det være sig al anden idræt.
De første 2500 meter er nået
Det lykkedes mig den tirsdag eftermiddag at tilbagelægge 100 baner uden større besvær. Jeg kunne slet ikke få armene ned og gav 100 baners kage på job.
Ovenstående har været en kæmpe sejr og forstærket mig i troen på at jeg gennemfører d. 14 august. Da svømning så absolut var den disciplin jeg frygtede mest. Til gengæld har jeg haft noget af en nedtur med løb, som jo var den disciplin, jeg havde mest erfaring i af de 3, spændt ben for mig i mine forberedelser.
Hælen driller stadigvæk
Det viser sig, at jeg har løbet på en hælspore siden september måned og dertil fået følgeskade i form af overbelastning af hele trædepuden. Jeg trænede jo bare ufortrødent, da det jo kun gjorde ondt efter løbetræning og ikke mens jeg løb.
Jeg har måttet ty til div. former for behandling bl.a. akupunktur, blokade og antiinflammatorisk medicin. Løberiet har så været lagt på hylden i næsten 1 ½ mdr. Jeg har til gengæld svømmet og cyklet som en gal for at holde konditionen i top. Det er blevet til mange km på de bornholmske landeveje incl. intervaltræning. Ligeledes har svømmehallen været besøgt flittigt og jeg har lugtet fælt af klor. Jeg havde aldrig troet at interval svømmetræning ville blive en del af mit program, men sådan er det blevet.
Og nu går det så langsomt fremad igen
Nu er jeg så småt startet op med små ture på mellem 6 og 8 km. Jeg har af en dygtig fys. fået vist hvordan man kan tape hælen, det virker rigtig godt. På et tidspunkt var jeg så desperat at jeg power walkede og tog tid i tilfælde af, at jeg ikke kom til at løbe igen. Trimcenteret blev igen en del af min hverdag, da crosstraineren jo kunne være et ok supplement. Jeg belastede jo ikke hælen i samme omfang. Det går fremad og jeg forcerer ikke. Har nu lært lektien og stopper op før skaden bliver for omfattende.
søndag den 10. april 2011
"Jeg er så glad for min cykel"
Endnu en uge er gået og således en uge nærmere 14/8. Faktisk ind imellem lidt skræmmende, men jeg vil og jeg tror stadig på, at det kan lade sig gøre at gennemføre en Ironman med blot 8 mdrs målrettet træning.
Det er nu så meget forår, at jeg har luftet min nye dejlige cykel nogle gange i den forgangne uge. Jeg tror på, at det er en god ide at lære cyklen at kende og ikke mindst i både regn og blæst, da ingen ved hvordan vejrguderne arter sig denne dag i august. Bella og jeg har således planlagt en tur Bornholm rundt på fredag, hvor vi begge har fri. Det skal blive spændende, at se hvor længe det vil tage os at komme øen rundt.
Er snart ved at udvikle svømmehud mellem tæerne, da det er blevet til 3 gange svømning i denne uge. Glæder mig virkelig til at opleve "at kunne blive ved". Den oplevelse er der flere garvede tidligere Ironmen, der har fortalt om. Der må altså gerne snart ske noget efter så mange timers træning.
Det er nu så meget forår, at jeg har luftet min nye dejlige cykel nogle gange i den forgangne uge. Jeg tror på, at det er en god ide at lære cyklen at kende og ikke mindst i både regn og blæst, da ingen ved hvordan vejrguderne arter sig denne dag i august. Bella og jeg har således planlagt en tur Bornholm rundt på fredag, hvor vi begge har fri. Det skal blive spændende, at se hvor længe det vil tage os at komme øen rundt.
Er snart ved at udvikle svømmehud mellem tæerne, da det er blevet til 3 gange svømning i denne uge. Glæder mig virkelig til at opleve "at kunne blive ved". Den oplevelse er der flere garvede tidligere Ironmen, der har fortalt om. Der må altså gerne snart ske noget efter så mange timers træning.
tirsdag den 5. april 2011
Dus med morgenens fugle
Har nu den sidste halvanden uge været nødsaget til at starte min træning tidligt om morgenen. Dette er der flere grunde til. Jeg har bl.a. været alene med ungerne og desuden har jeg øget træningsmængden.
Månen har faktisk været fremme, når jeg med løbeskoene på er startet hjemmefra kl 5 30. Vi er jo kun lige gået over til sommertid, så det er kun den første tid, at det er så mørkt. Efter en times løb er fuglene så småt vågnet og synger lystigt, så man bliver altså i helt godt humør. Ungerne vækkes så vi alle kan komme afsted. Faktisk en god fornemmelse at have overstået en del af træningen allerede fra morgenstunden.
Det går fremad med svømningen. Jeg crawler flere og flere baner i træk nu, før jeg må stoppe op for at få luft. Træner i øjeblikket på at trække luft hver tredie gang, men det er noget hårdere. Drikker stadig en del vand ganske ufrivilligt, så meget at jeg faktisk sveder klor!
Cykeltræningen har indtil i søndags foregået på spinningcykel, men nu frister det at finde racercyklen frem, hvor det er blevet lidt mere forår.
Søndag morgen blev jeg således grebet af forårs stemning og sprang på min cykel kl 6 30 og tog turen fra Rønne mod Østermarie over Almindingen og videre mod Østerlars, igennem Åsedammen til Almindingen og retur til Rønne. En cykeltur på 48 km efterfulgt af 10 km løb, heraf de 5 km med hund udgjorde så 1/4 Ironman. Det skal så lige siges, at det gjorde godt med en times hvil bagefter. Næste gang vil jeg prøve at koble svømningen på også.
.
Månen har faktisk været fremme, når jeg med løbeskoene på er startet hjemmefra kl 5 30. Vi er jo kun lige gået over til sommertid, så det er kun den første tid, at det er så mørkt. Efter en times løb er fuglene så småt vågnet og synger lystigt, så man bliver altså i helt godt humør. Ungerne vækkes så vi alle kan komme afsted. Faktisk en god fornemmelse at have overstået en del af træningen allerede fra morgenstunden.
Det går fremad med svømningen. Jeg crawler flere og flere baner i træk nu, før jeg må stoppe op for at få luft. Træner i øjeblikket på at trække luft hver tredie gang, men det er noget hårdere. Drikker stadig en del vand ganske ufrivilligt, så meget at jeg faktisk sveder klor!
Cykeltræningen har indtil i søndags foregået på spinningcykel, men nu frister det at finde racercyklen frem, hvor det er blevet lidt mere forår.
Søndag morgen blev jeg således grebet af forårs stemning og sprang på min cykel kl 6 30 og tog turen fra Rønne mod Østermarie over Almindingen og videre mod Østerlars, igennem Åsedammen til Almindingen og retur til Rønne. En cykeltur på 48 km efterfulgt af 10 km løb, heraf de 5 km med hund udgjorde så 1/4 Ironman. Det skal så lige siges, at det gjorde godt med en times hvil bagefter. Næste gang vil jeg prøve at koble svømningen på også.
.
mandag den 28. marts 2011
Sammenhold, Du !!!!!
Søndag d. 27 marts.
Sidder på Ystad havn og venter på færgen imens jeg ser tilbage på endnu en uge i fuld fart. Vi har lige afleveret 2 drenge som vi passer i aflasning for deres forældre. Disse 2 drenge passer vi en weekend om måneden. Derfor kræver det god planlægning og en del navigation i min hverdag at få tilrettelagt træning, så jeg når alle discipliner flere gange om ugen.
Det er dog gået nogenlunde med at nå det hele. Jeg træner mere og mere med Bella, som jo er ude i samme selvmordsforsøg som jeg. Vi svømmer sammen med Rønne Svømmeklub 2 gange om ugen á 2 timer, denne uge supplerede vi med en extra tur i offentlig badetid. Det er virkelig en stor udfordring for os begge at skulle lære at svømme så langt. Derfor er det rigtig rart at have en at dele op og nedture med og sammen holde fast i, at vi nok skal klare det.
Spinning er stadig den foretrukne cykelform. Det gør jeg også sammen med Bella i trim på vores fælles arbejdsplads. Det er så meget hyggeligere og tiden går så meget hurtigere, hvis der sidder en ved siden af i de 2 timer man er i gang. Landevejscykling er stadig for koldt for os, da vi jo ikke som proff.cykelryttere har det udstyr, der skal til på denne årstid. Vi har ikke engang købt os en cykelhjelm endnu!
Nu er foråret på vej, cyklerne er klar og vi har en forventning om at vi snart skal ud at tæske noget landevej. Det er fedt at have en at lufte ud over for - en der forstår frustrationen om problemer med crawl - ondt i hælen og ikke mindst den manglende træningstid når familie og træning ikke går op i en højere enhed.
Når alt kommer til alt , så går det jo ! - Vil egentlig bare sige, at det ikke er noget unikt jeg gør - alle kan hvis de vil - men det er godt at kunne lufte lidt ud - verbalt også.
Sidder på Ystad havn og venter på færgen imens jeg ser tilbage på endnu en uge i fuld fart. Vi har lige afleveret 2 drenge som vi passer i aflasning for deres forældre. Disse 2 drenge passer vi en weekend om måneden. Derfor kræver det god planlægning og en del navigation i min hverdag at få tilrettelagt træning, så jeg når alle discipliner flere gange om ugen.
Det er dog gået nogenlunde med at nå det hele. Jeg træner mere og mere med Bella, som jo er ude i samme selvmordsforsøg som jeg. Vi svømmer sammen med Rønne Svømmeklub 2 gange om ugen á 2 timer, denne uge supplerede vi med en extra tur i offentlig badetid. Det er virkelig en stor udfordring for os begge at skulle lære at svømme så langt. Derfor er det rigtig rart at have en at dele op og nedture med og sammen holde fast i, at vi nok skal klare det.
Spinning er stadig den foretrukne cykelform. Det gør jeg også sammen med Bella i trim på vores fælles arbejdsplads. Det er så meget hyggeligere og tiden går så meget hurtigere, hvis der sidder en ved siden af i de 2 timer man er i gang. Landevejscykling er stadig for koldt for os, da vi jo ikke som proff.cykelryttere har det udstyr, der skal til på denne årstid. Vi har ikke engang købt os en cykelhjelm endnu!
Nu er foråret på vej, cyklerne er klar og vi har en forventning om at vi snart skal ud at tæske noget landevej. Det er fedt at have en at lufte ud over for - en der forstår frustrationen om problemer med crawl - ondt i hælen og ikke mindst den manglende træningstid når familie og træning ikke går op i en højere enhed.
Når alt kommer til alt , så går det jo ! - Vil egentlig bare sige, at det ikke er noget unikt jeg gør - alle kan hvis de vil - men det er godt at kunne lufte lidt ud - verbalt også.
søndag den 20. marts 2011
Plads til udfordring
Søndag d. 20 marts
Hold da op 3 uger går hurtigt. Jeg som havde en intention om at skrive 1-2 gange om ugen!! Det går bare ikke altid som planlagt, da slet ikke i min familie. Skiferien som vi kom hjem fra for 1 uge siden var dog planlagt i detaljer for flere måneder siden. Faktisk 2 måneder før jeg bestemte mig for at deltage i "Copenhagen Challenge"
Så det var lidt med livet i hænderne, at jeg drog afsted. Det sker jo, at jeg qua mit job ser diverse skader efter skiferier. Nu havde jeg jo lagt en del timers træning bag mig, så det ville jo være ærgerligt, hvis et styrt skulle sætte en stopper for min videre færd mod målet d. 14 august. Der er kun 4 måneder til.!!
Vi er dog alle vel hjemme igen og jeg har genoptaget hverdag og træning.
Inden ferien havde jeg taget kontakt til svømmetræner i Rønne Svømmeklub, for at høre om jeg også kunne træne med dem på lige fod med Bella. Dette var ok, jeg skulle bare melde mig ind i klubben.
Jeg nåede at svømme med dem en enkelt gang i Gudhjem inden ferien. I det hele taget var det godt, at der var noget der hed Gudhjem svømmehal den uge, da jeg selvsamme uge blev mødt af en lukket og låst svømmehal på Søndermarksskolen. " Lukket p.g.a tekniske problemer", der stod jeg kl 6.30 og en lille smule desillusioneret. Havde faktisk taget mig voldsomt sammen den morgen, da jeg nu i 3 dage havde været oppe kl 3.30 for at køre min datter til sit erhvervspraktiksted.
I det hele taget var ugen op til skiferien noget hektisk. Der skulle trænes, pakkes, laves mad til turen og handles det sidste. Så lettet var jeg fredag aften, da alt stod pakket og klart og jeg havde fået trænet næsten hver dag.
Men som sagt er der altid plads til udfordringer hjemme hos os. Det skal jo heller ikke blive kedeligt.
Så kl 02.43 ringer min tlf. natten mellem fredag og lørdag, hvor vi skulle rejse. Det er min store datter, der lettere desperat fortæller mig, at det rum på banegården, hvor hendes kuffert står i en aflåst bagagebox nu er blevet låst af og hun kan ikke få fat i den. Hun havde forhørt sig om hvorvidt hun kunne hente kufferten om natten, da hun skulle til en fest før hun skulle med toget. Det skulle ikke være noget problem, blev der sagt. Ikke desto mindre måtte hun den nat rejse tværs over Danmark, igennem syd Sverige og til Ystad iført malkepigekostume, skijakke og handsker. Men på en fantastisk skiferie kom vi da.
Denne uge startede da heller ikke kedeligt. Jeg er godt i gang med træningen igen og har nået alle 3 discipliner 3 gang i denne uge. Der er dog mange måder at løbetræne på og jeg prøvede så noget nyt i starten af ugen. På vej på job ser jeg nogle store heste stå og græsse og bliver lidt i tvivl om, hvorvidt de står på den rigtige side af hegnet. Det gjorde de så ikke!! For pludselig kommer 2 af dem i let trav ud på vejen foran mig. Jeg stopper bilen prompte og løber ind og ringer på hos ejeren og siger, at nogle af hendes heste d løber på vejen. Derefter går den vilde hestejagt og godt en ½ time senere har vi indfanget dem og jeg kører på job. Livet er ikke kedeligt, men måske lidt for spændende en gang imellem.
Hold da op 3 uger går hurtigt. Jeg som havde en intention om at skrive 1-2 gange om ugen!! Det går bare ikke altid som planlagt, da slet ikke i min familie. Skiferien som vi kom hjem fra for 1 uge siden var dog planlagt i detaljer for flere måneder siden. Faktisk 2 måneder før jeg bestemte mig for at deltage i "Copenhagen Challenge"
Så det var lidt med livet i hænderne, at jeg drog afsted. Det sker jo, at jeg qua mit job ser diverse skader efter skiferier. Nu havde jeg jo lagt en del timers træning bag mig, så det ville jo være ærgerligt, hvis et styrt skulle sætte en stopper for min videre færd mod målet d. 14 august. Der er kun 4 måneder til.!!
Vi er dog alle vel hjemme igen og jeg har genoptaget hverdag og træning.
Inden ferien havde jeg taget kontakt til svømmetræner i Rønne Svømmeklub, for at høre om jeg også kunne træne med dem på lige fod med Bella. Dette var ok, jeg skulle bare melde mig ind i klubben.
Jeg nåede at svømme med dem en enkelt gang i Gudhjem inden ferien. I det hele taget var det godt, at der var noget der hed Gudhjem svømmehal den uge, da jeg selvsamme uge blev mødt af en lukket og låst svømmehal på Søndermarksskolen. " Lukket p.g.a tekniske problemer", der stod jeg kl 6.30 og en lille smule desillusioneret. Havde faktisk taget mig voldsomt sammen den morgen, da jeg nu i 3 dage havde været oppe kl 3.30 for at køre min datter til sit erhvervspraktiksted.
I det hele taget var ugen op til skiferien noget hektisk. Der skulle trænes, pakkes, laves mad til turen og handles det sidste. Så lettet var jeg fredag aften, da alt stod pakket og klart og jeg havde fået trænet næsten hver dag.
Men som sagt er der altid plads til udfordringer hjemme hos os. Det skal jo heller ikke blive kedeligt.
Så kl 02.43 ringer min tlf. natten mellem fredag og lørdag, hvor vi skulle rejse. Det er min store datter, der lettere desperat fortæller mig, at det rum på banegården, hvor hendes kuffert står i en aflåst bagagebox nu er blevet låst af og hun kan ikke få fat i den. Hun havde forhørt sig om hvorvidt hun kunne hente kufferten om natten, da hun skulle til en fest før hun skulle med toget. Det skulle ikke være noget problem, blev der sagt. Ikke desto mindre måtte hun den nat rejse tværs over Danmark, igennem syd Sverige og til Ystad iført malkepigekostume, skijakke og handsker. Men på en fantastisk skiferie kom vi da.
Denne uge startede da heller ikke kedeligt. Jeg er godt i gang med træningen igen og har nået alle 3 discipliner 3 gang i denne uge. Der er dog mange måder at løbetræne på og jeg prøvede så noget nyt i starten af ugen. På vej på job ser jeg nogle store heste stå og græsse og bliver lidt i tvivl om, hvorvidt de står på den rigtige side af hegnet. Det gjorde de så ikke!! For pludselig kommer 2 af dem i let trav ud på vejen foran mig. Jeg stopper bilen prompte og løber ind og ringer på hos ejeren og siger, at nogle af hendes heste d løber på vejen. Derefter går den vilde hestejagt og godt en ½ time senere har vi indfanget dem og jeg kører på job. Livet er ikke kedeligt, men måske lidt for spændende en gang imellem.
fredag den 25. februar 2011
Hvem kommer sidst i graven?
Fredag d. 25 februar
Hold da op hvor en uge flyver afsted. Det gjorde jeg ikke, da jeg hoppede i vandet mandag morgen.
Bella som træner med samme mål for øje introducerede mig ud i spinningens kunst 3 dage i træk. Hun er en rutineret pige på en spinningcykel. Det er faktisk fuldstændig ligegyldigt om der er saddel på cyklen, for hun står kun op !!! - Denne taktik tog jeg til mig og spinnede på livet løs med hende. Det var helt fedt at have selskab til træningen. Det lykkedes da også, at stå op i cyklen lidt længere for hver dag. Jeg presser mig selv lidt mere for hver gang.
Benene var som sagt noget tunge denne mandag morgen, så det var lidt en kamp. Udfordringen blev ikke mindre af, at der kun var 16 gr. i svømmehallen. Vandet var dog 26 gr.
Dette varmeproblem blev dog hurtigt løst og jeg fik svømmet de næste par dage også og nåede de magiske 80 x 16,6 m. Det er virkelig hårdt at svømme, har fået så meget respekt for svømmere. Man får brugt hver en muskel i sin krop.
Har forsøgt at øge min lungefunktion ved at prioritere 500 og 1000 m intervaller på løbebåndet. Det har simpelthen været for koldt at løbe udenfor. I dag tog jeg mig sammen og krøb i det varme løbetøj, for hvad skal man ellers finde på i Rø 1½ time imens bilen er på værksted.
I det flotteste solskinsvejr med frost om snuden, gamle grandprix sange fra radioen i ørerne og udsigt til den flotte bornholmske østkyst løb jeg Rø Auto - Gudhjem retur. Måtte lige ned og vende Døndalens p-plads. Det blev til 15 km, så det er en lidt længere tur.
Mødte en gammel skole- og løbeveninde Ditte Toudal på posthuset. Hun spurgte til mit projekt og tilbød sit selskab på de lange løbeture. Ditte er en rigtig hurtig løbepige samme årgang som undertegnede, men en del hurtigere. Hun bliver også ved at udfordre sig selv sportsligt og konkurrere. Det har vi altid gjort og vil sikkert blive ved. Det er jo det, der driver en til at melde sig til Ironman og deslige. Det handler jo altid om at komme først, selv når vi bliver 100.-Den sidste konkurrence bliver nok, hvem kommer sidst i graven?.
Hold da op hvor en uge flyver afsted. Det gjorde jeg ikke, da jeg hoppede i vandet mandag morgen.
Bella som træner med samme mål for øje introducerede mig ud i spinningens kunst 3 dage i træk. Hun er en rutineret pige på en spinningcykel. Det er faktisk fuldstændig ligegyldigt om der er saddel på cyklen, for hun står kun op !!! - Denne taktik tog jeg til mig og spinnede på livet løs med hende. Det var helt fedt at have selskab til træningen. Det lykkedes da også, at stå op i cyklen lidt længere for hver dag. Jeg presser mig selv lidt mere for hver gang.
Benene var som sagt noget tunge denne mandag morgen, så det var lidt en kamp. Udfordringen blev ikke mindre af, at der kun var 16 gr. i svømmehallen. Vandet var dog 26 gr.
Dette varmeproblem blev dog hurtigt løst og jeg fik svømmet de næste par dage også og nåede de magiske 80 x 16,6 m. Det er virkelig hårdt at svømme, har fået så meget respekt for svømmere. Man får brugt hver en muskel i sin krop.
Har forsøgt at øge min lungefunktion ved at prioritere 500 og 1000 m intervaller på løbebåndet. Det har simpelthen været for koldt at løbe udenfor. I dag tog jeg mig sammen og krøb i det varme løbetøj, for hvad skal man ellers finde på i Rø 1½ time imens bilen er på værksted.
I det flotteste solskinsvejr med frost om snuden, gamle grandprix sange fra radioen i ørerne og udsigt til den flotte bornholmske østkyst løb jeg Rø Auto - Gudhjem retur. Måtte lige ned og vende Døndalens p-plads. Det blev til 15 km, så det er en lidt længere tur.
Mødte en gammel skole- og løbeveninde Ditte Toudal på posthuset. Hun spurgte til mit projekt og tilbød sit selskab på de lange løbeture. Ditte er en rigtig hurtig løbepige samme årgang som undertegnede, men en del hurtigere. Hun bliver også ved at udfordre sig selv sportsligt og konkurrere. Det har vi altid gjort og vil sikkert blive ved. Det er jo det, der driver en til at melde sig til Ironman og deslige. Det handler jo altid om at komme først, selv når vi bliver 100.-Den sidste konkurrence bliver nok, hvem kommer sidst i graven?.
Abonner på:
Kommentarer (Atom)