1. januar 2011
Finder den 20. december ud af, at Bella, sygeplejereske i skadestuen, har tilmeldt sig en Ironman/woman til august 2011. ....neeejjj det var min ide. Altså dengang for 25 år og tre børn siden. JEG VILLE være den første Bornholmske kvinde der gennemførte en Ironman, da jeg gik som livredder i svømmehallen og så de første Bornholmske mænd træne til det . bl.a.. Keld Smidth og Niels Johansen.
Hvad gør man så ???? Man siger til sig selv : Så er det fand'me nu !
Sikke et voldsomt projekt for 2011, kan jeg virkelig byde familien det - men der er fuld opbakning. Det vil jo koste mange træningstimer de næste 8 måneder.
Men er det overhovedet realistisk ? Hvem kan man spørge ? Kim foreslår, at jeg kontaker Jannik Møller der har gennemført en Ironman 5-6 gange. Det gør jeg så den 27. december 2010 og han tror det er realistisk med mine mange kilometer i benene efter mange års løb og en jernvilje. Han vil gerne min mentor med gode råd og træningsvejledning. "Du skal altså igang med at svømme nu", siger han. Det er alfa-omega. Hvad gør man så når Gudhjem svømmehal er lukket til 17. januar og Rønne Svømmehals åbning er udsat endnu fem uger og åbner dørene den 7. marts.
Onsdag 5. januar 2011
Finder ud af at Søndermarksskolens lille svømmehal bliver brugt af morgenbaderne. Ringer til Torben Pagels og spørger om jeg må have lov til at svømme med. Det må jeg godt og er meget velkommen.
Har denne første uge tilbagelagt 44 km på løbebånd, cyklet 106 km på kondicykel i trimcenter og endnu ikke svømmet. Gad vide om det er mere smart på en spinningcykel, men så kan jeg jo ikke se hvorlangt og hvor hurtigt jeg cykler. Lidt resultatfikseret er man jo. Min højre hæl gør stadig pisse ondt. Det har den gjort siden september, men jeg har jo løber på den siden da, så jeg fortsætter bare.
Min svigerinde Marie, foreslår Ibuprofen 600 mg x 3 dagligt i 14 dg.
Tirsdag 11. januar 2011
Første svømmetur på flere år !!. Brystsvømning har for mig, som mange andre, vel været den foretrukne svømmediciplin. Men i denne sammenhæng er det nok crawl der er den mindst belastende og hurtigste måde. Har aldrig lært tenikken, der vel nærmet er noget nær en gammel Tarzan-svømmestil.
Der ligger en meget dygtig Bornholmsk svømmepige ved siden af mig i det 16,5 meter lange svømmebassin. Nå, men iført nyindkøbt badedragt og min lille søns svømmebriller, ligger jeg hårdt ud med en bane crawl. 16,5 meter og ender gispende i den anden ende med en fornemmelse af at have drukket det halve bassin. For flere gode tips af søde Ditte Johansen, som bl.a låner mig en "pude" til at lægge mellem knæene og tålmodigt foreslår mig en anden armafvikling.
Det er noget med at dreje kroppen mere og ligesomføre tommelfingeren op i armhulen. DER ER FAND'ME langt til 3,8 km. !!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar