fredag den 25. februar 2011

Hvem kommer sidst i graven?

Fredag d. 25 februar

Hold da op hvor en uge flyver afsted. Det gjorde jeg ikke, da jeg hoppede i vandet mandag morgen.

Bella som træner med samme mål for øje introducerede mig ud i spinningens kunst 3 dage i træk. Hun er en rutineret pige på en spinningcykel. Det er faktisk fuldstændig ligegyldigt om der er saddel på cyklen, for hun står kun op !!! - Denne taktik tog jeg til mig og spinnede på livet løs med hende. Det var helt fedt at have selskab til træningen. Det lykkedes da også, at stå op i cyklen lidt længere for hver dag. Jeg presser mig selv lidt mere for hver gang.

Benene var som sagt noget tunge denne mandag morgen, så det var lidt en kamp. Udfordringen blev ikke mindre af, at der kun var 16 gr. i svømmehallen. Vandet var dog 26 gr.
Dette varmeproblem blev dog hurtigt løst og jeg fik svømmet de næste par dage også og nåede de magiske 80 x 16,6 m. Det er virkelig hårdt at svømme, har fået så meget respekt for svømmere. Man får brugt hver en muskel i sin krop.

Har forsøgt at øge min lungefunktion ved at prioritere 500 og 1000 m intervaller på løbebåndet. Det har simpelthen været for koldt at løbe udenfor. I dag tog jeg mig sammen og krøb i det varme løbetøj, for hvad skal man ellers finde på i Rø 1½ time imens bilen er på værksted.

I det flotteste solskinsvejr med frost om snuden, gamle grandprix sange fra radioen i ørerne og udsigt til den flotte bornholmske østkyst løb jeg Rø Auto - Gudhjem retur. Måtte lige ned og vende Døndalens p-plads. Det blev til 15 km, så det er en lidt længere tur.

Mødte en gammel skole- og løbeveninde Ditte Toudal på posthuset. Hun spurgte til mit projekt og tilbød sit selskab på de lange løbeture. Ditte er en rigtig hurtig løbepige samme årgang som undertegnede, men en del hurtigere. Hun bliver også ved at udfordre sig selv sportsligt og konkurrere. Det har vi altid gjort og vil sikkert blive ved. Det er jo det, der driver en til at melde sig til Ironman og deslige. Det handler jo altid om at komme først, selv når vi bliver 100.-Den sidste konkurrence bliver nok, hvem kommer sidst i graven?.

fredag den 18. februar 2011

De første 1000 meter mellem venner.

Fredag d. 18 februar.

Nu har svømmet i godt en måned. Dette har for en stor del foregået i den lille svømmehal på Søndermarksskolen. Denne er taget i brug grundet ombygningen af Rønne svømmehal og giver morgenbaderne en mulighed for at holde formen. Bassinet er blot 16,6 meter langt, hvilket giver mulighed for at få ny luft ved vending.
I går rundede jeg så de første magiske 60 baner og var ikke til at skyde igennem. Vil nok ikke for nuværende kunne gøre det i et 25 m bassin, men det er dog trods alt en start.

Det er faktisk ret hyggeligt at svømme sammen med de andre morgenbadere, som nu er begyndt at spørge mere interesseret, hvad det dog er jeg træner til.
Mine mange træningspas i svømmehallen betyder, at jeg taler mere med morgenbaderne end vennerne. Det har jo nogle omkostninger at vie de her måneder til "Copenhagen Challenge"

Jeg har øget min træningsmængde den sidste uge og har ind imellem haft blytunge ben. Mine muskler er godt brugt og jeg burde nok spise nogle gode bøffer, men dette indtages i skefulde proteinpulver blandet i mælk for at tilføre kroppen et tiltrængt tilskud.

Vil være "jernkvinde" men er ikke "supermor"

Søndag d.13 februar.

Har nu ikke helt kunnet lade løbeskoene stå, da det jo helt klart er min favoritdisciplin og der hvor jeg er "hjemme." De sidste dage har jeg løbet både lidt længere distancer og overskredet de 10 km som var anbefalet som vedligeholdelsestræning, men ligeledes opstartet intervaltræning igen, så må jeg se om hælen holder.

Til gengæld er jeg bestemt ikke "hjemme" i disciplinen svømning. Det må bare blive 3,8 km brystsvømning, der er ikke andet for. Nu er der gået en måned og jeg er tæt på at kapitulere. Jeg signalerer på det kraftigste til min mand der er med i svømmehallen, at der er helt ad h.... til. Som den tålmodige mand han nu er kommer han hen og spørger til problemet og jeg hvæser "jeg kan for h..... ikke få luft." Jeg må gøre noget helt fundamentalt forkert siger jeg.
For at få en ide om hvordan det ser ud filmer han mig imens jeg svømmer. Efter at have set det, bliver jeg bevidst, hvad jeg kan starte med at ændre. Så bare på den igen i næste uge og tro på det!!! Jeg må næsten sige det højt til mig selv for at holde gejsten. Det går nok op og ned i sådan et projekt og der kommer flere frustrationer endnu.

Onsdag d. 16 februar.

Det har altså nogle omkostninger at bruge så mange timer på træning. Nu begynder ungerne at spørge "hvorfor er der ikke noget i køleskabet?," "jeg har ikke flere rene sokker," "hvad skal vi have at spise?" og "skal du træne igen?"
Så nu introduceres maddage til alle i familien og alle hjælper til med div. huslige pligter såsom støvsugning og vasketøj. De er bare rigtig gode, når de skal. Jeg har bare haft et lidt højt service niveau før og har ikke spurgt om hjælp.

Vejret er slået om igen til frostvejr og god vind d.v.s en høj chillfaktor. Jeg kan ikke få mig selv til at løbe og cykle udenfor og må igen ty til vores fitnesscenter på arbejde.
Tiden går bare så uendelig langsomt på løbebånd og spinningcykel, så jeg fortsætter med min intervaltræning, det er ligesom at viseren og km antallet flytter sig lettere, når jeg deler op i intervaller.

Det har altså nogle omkostninger at give sig i kast med så mange timers træning

onsdag den 9. februar 2011

Ikke mere crawlsnak mor !!!

Onsdag d. 9 februar uge 6

Denne uge skal udelukkende stå i svømningens og cyklingens tegn. Det er der flere årsager til, bl.a. står min fine nye cykel og stråler til mig i entreen. Den anden grund er, at jeg må give min højre hæl en pause p.g.a smerter trods nye indlæg.

Skulle på kursus på RH i går og med fly kl. 11, men solen skinnede så jeg måtte lige nå en lille tur og lufte nyerhvervelsen. Det skal så lige nævnes, at det blæste pænt meget. Alligevel steg jeg på cyklen og nærmest fløj til Lobbæk i medvind. Vendte den fantastisk dejlige cykel og kørte selvfølgelig ind i en modvind der sagde spar 2. Kæmpede mig hjem og vidste med mig selv, at jeg om vejret ville skulle ud igen i dag. Dette resulterede i en tur Rønne-Pedersker-Åkirkeby-Rønne. Jeg valgte at køre på landevejen, da der stadig ligger lidt sneforhindringer på cykelstierne.

Badedragten har også været i brug de sidste 2 dage. Jeg synes faktisk, at det går lidt fremad nu. Efter div. gode råd og vejledning om at "have enden i vandskorpen", "være nede med nakken" og "lave hajfinne" med albuen tror jeg på det. Sikke mange interesserede rare mennesker, jeg møder i forbindelse med dette projekt. Mine unger er bare ved at være trætte af at høre på min konstante svømmesnak. Så jeg må prøve at beherske mig.

søndag den 6. februar 2011

Min cykel er på vej !!!!!!

Søndag d. 6 februar uge 5

Denne uge ville være sej at komme igennem, det vidste jeg på forhånd. To dage á 10 timer og kun fri kl 17.30, ville kræve at jeg tog mig voldsomt sammen efter fyraften.

Så med focus på svømning igen i denne uge,  har jeg næsten udviklet svømmehud. Jeg har svømmet 4 dage denne uge. I onsdags var jeg godt nok tæt på at kaste både badehætte og briller ad h... til. Der er slet ingen fremgang at spore, synes jeg. Denne dag tilsmiler heldet mig alligevel mit i min frustration, da jeg får knyttet endnu en god kontakt til en gammel elitesvømmer, som gerne vil kigge på min crawl i næste uge. Fantastisk!!!

Har fået løbet en del i denne uge og har her i weekenden genoptaget mit løbesamarbejde med hundene, der var mine faste løbepartnere før al sneen kom. Der skal snuses og markeres territorie en del gange, så det bliver en slags intervaltræning. Stierne i skoven er nu næsten fri for sne og dejligt bløde at løbe på, hvilket er godt for min hæl. Hundene sørger også for, at skoven bliver gødet godt.

Nu er min nye cykel fra "Giant" bestilt og på vej - tak til Kenn Nygård fra Giant Cykler i Danmark - han ved sgu hvad han snakker som "gammel" landsholdsrytter. Jeg kan næsten ikke vente. Det er bestemt heller ikke cyklingen, jeg har prioriteret denne uge, det er blevet til blot 30 km. Jeg er sikker på at min lyst til at cykle vil stige i takt med at det bliver længere lyst så jeg kan komme ud.

Status uge 5 : Svømmet 3 timer, cyklet 30 og løbet 40 km ... der skal nok snart til at ske lidt mere ;-)

tirsdag den 1. februar 2011

Må lære at lytte til kroppen

Torsdag 27. januar uge 4

"Du skal bare koncentrere dig om svømning Lene" på det her tidspunkt sagde en erfaren Ironman til mig i weekenden. Som sagt så gjort, så de sidste 3 ud af 4 morgener har jeg morgenfrisk mødt op i den lille svømmehal, der hører til ungernes skole. Min præstation svinger noget. Bedst som jeg synes der er lidt fremgang at spore, så siger den deltagende livredder "Ned med nakken". Det er ikke så få ting jeg skal koordinere. Den dygtige svømmepige Ditte giver også tålmodigt gode råd fra sidelinien. "Du ligger lidt tungt i vandet", prøv at bruge benene lidt mere. Yderligere giver hun mig nogle gode "billeder" din arm skal komme op som en hajfinne og fingrene skal ligesom gå frem på vandet. I guder hvor jeg prøver,  men der er så meget der skal koordineres, jeg kommer aldrig til at svømme 3,8 km crawl.

I dag har jeg fri kl. 17.30. Jeg er ved at dø af sult, så jeg er tæt på at køre hjem for at spise i stedet for at træne. Det går bare ikke, jeg har jo planlagt at skiftevis løbe og cykle hver anden dag i denne uge, så jeg hopper op på den indendørs jernhest endnu engang og spinner 1 time intervaltræning. Bella var som sædvanlig i trim og træner som altid helt vildt. Sikke en energi den pige har.

Søndag 30. januar

Sikke en morgen, solen skinner og man kunne næsten forledes til at tænke, at det snart må være forår, hvis det altså ikke var for kulden. Jeg løber en tur på 11 km, har nu løbet med nye indlæg  det meste af ugen og bilder mig faktisk ind at det går lidt bedre med hælen nu. Jeg har ikke nær så ondt, når jeg bliver kold.

Denne weekend har jeg været i Gudhjem svømmehal, hvor bassinet er 25 m. og svømmet 50 min både lørdag og søndag,  hvilket også var mit mål. Jeg skulle træne helt vildt denne weekend, hvor ungerne selv var væk til hver deres sport. Det var nær ikke blevet sådan, fordi jeg fredag nærmest fik influenza lignende symptomer. Jeg havde ondt i hele kroppen og feber og følte det som om jeg var kørt over af en damptromle.Fuldstændig desillusioneret gik jeg i seng med 2 pinex og sov tungt til næste morgen. Tror det var min krop der signalerede, at nu skulle der ro på et øjeblik. Jeg må nok lære at lytte til min krops små signaler de næste mange mdr., hvor jeg jo presser min krop mere og mere for hver uge.